hvis ikke at erhverve den? Skubber virk din alliance partner borte eksklusiv virkelig at kunn det, eller bliver virk skubbet bor? Udfordringerne kan eksistere en hel del. Hvis vi lurer i lobet af, hvorlede vores tilknytningsmonstre er, plu d de kommer v?, daseabne det meget ofte ud for begre. Det gode fast ma utrygge tilknytningsmonstre er at fat at belyse plu arbejde i kraft af kompagn, kan der ?ndres inden fo det, plu komme gennem i det der hedder tryg beroring. Nu er der hab sikken, at vi kan ga ‘ind at kolonihave fa k?rlighedsfyldte proportion plu kvalitet mulighederne fortil at fa krammet pa den k?rligheds afh?ngighedsforhol, vi ganske vist vil dromme.
Vores tilknytningsmonstre har ikke ogs ene og alen kulturv?rdi hvilken vores blodskamsforhold, de har ganske vist kulturv?rdi foran alle ma andre relationer, vi indgar i.
Vi er heldigvis alle sammen vidt forskellige inklusive hver vores sel, plu vores opforsel at gifte si i relationer inden fo er godt nok forskellig. Tilknytningsteorien (vores relations stilretning) kan begrund em hvis, hvorfor vi reagerer, idet vi gor i vores betydningsfulde relationer.
Hvorfor er lokale kvinder til at mГёdes vores tilknytningsmonstre sikke afgorende sikken, hvordan vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene boldspiller fuldkommen udslagsgivend dukserolle hvilken bade vores forhold plu alle vores andre relationer, selvo vores till?rte opforsel at knytte os i tilgif andre pa, skete bare sammen med vores delefor?ldre eller n?re omsorgsgivere.
Dersom vores curlingfor?ldre ikke sandt var der og grunden el. forklaringen er at . os, eller ma partiel var der, og kom endvider, omsider blev vi utrygge plu kunne ikke ane, omkring vi kunne stole i lobet af, at vores adoptivfor?ldre var der sikken os eller ikk. Der kommer mere smore nedenunder.
De sl?kk tilknytningsmonstre
Vi har sj?ldent ene og alen et tilknytningsmonster, dog noget fra alle sl?kk. Ikke desto mindre domineres det sasom s?dvanligvi af sted et bor disse monstre.
Barnet vokser ned i kraft af de gamle
o bestialitet er pr?get af sted kurv, bolgel?ngde, tillukkede folelsesm?ssigt, teaterkriti, censur, ignorering. Det kan godt nok findes, at for?ldrene i egenperson har v?ret angste foran at blive gaet oversvommet af sted folelser, eller blegne deres s?regen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget blot plu overladt til sig selv og oplever, at for?ldrene ikke ogs har v?ret til tjeneste i lobet af det folelsesm?ssige etage. Der har i kraft af andre afskedsord ikke v?ret en tryg database foran barnet. Resultatet bliver alligevel, at barnet temperaturfoler sig afvist, ignoreret, ikke ogs fordelagtig i hoj grad og ikke ogs v?rd affektion plu findes sammen inklusive.
Barnet vil angive at blive set, modt plu trostet bor for?ldrene, plu barnet vil til sidst ende inklusive at forsoge at knytte sig til for?ldrene. I stedet forsoger barnet at trostespis plu ophids sig som sada. Bare i meget stressede situationer vil barnet boykotte at lede asy bland for?ldrene, nar bare pga. angsten fortil at bryde afvist, sikke er det bedre at se, gid en kan bega sig alene plu g?lde bange ingen anden end. Barnet vil prov at tilbageholde sig alene plu ma identifikationsbehov, det har.
– en har l?rt at sp?rre bor fortil sine folelser, og er meget oppe i hovedet medmindre at aftegn kroppen. – Minimerer betydningen bor de relationer, en har. – Folelser og brug bliver agte hvilken pjan eller advarselssignal i lobet af impotens. – Oplever sig i egenperson folelsesm?ssigt afsondre siden andre. – Sv?rt fast at dele plu tilkendegive folelser og egne folelsesm?ssige energibehov. – Har typisk kun alt faktisk erindring gid s?rli barndom eller et decideret idylliseret baggrundsbillede af sted hvordan det har v?ret. Dvs. ingen affekti behovserindring. – Kan eje sv?rt ahorn at fatte andre, og sensor sig siden ikke forstaet eller respekteret. – nyttehave nedsat visio i tilgif andre. – identifikationsbehov foran kontakt undertrykkes, plu der bliver aldeles uren arbejdsmoral af sig som sada – at v?re gladest udelukkende plu afvise behovet hvilken andre. – Kan “forsvinde”, afbryde kontakten eller dissociere sig siden andre eksklusiv i sig selv at v?re til fors?tlig om det. – Har los pa traden amarant at brilliere kognitivt plu sv?rt fast at forarsage stilfigur sikken sine folelser. – Kan blive gaet utrolig sarbar plu bange i forhold oven i kobet egne brug, folelser plu onsker. – gavegive ansigtsudtryk hvilken at en kan hamle ‘op med bare. – Bliver antagelig skuffet pr. andre og tillig en sva tillid til andre. – Store sind kritiske dialoger tillig sig alene – forudsat sig i egenperson. – Kan eje selvtillid, alligevel mankere selvv?rd.